Virkelighedens projektorganisation og den faglige projektleder

Faktum er, at virklighedens projektorganisation hilser den faglige projektledelse velkommen.

En stor del af alle projektledere havner netop i rollen pga deres høje faglighed – og de bruger den aktivt i deres projektledelse.

Og virksomhederne elsker det!

Projektorganisation med faglig projektledelse

Den faglige projektledelse frarådes i al projektteori. Alligevel er den alle steder. Et enkelte opslag på jobindex viser det med al tydelighed. Få ønkser sig projektledere uden indgående kendskab til den branche- og specialistviden.

Den klassiske projektorganisation er altså udfordret af virkeligheden.

Det, der kendetegner den faglige projektleder, er typisk:

  • En utrolig stærk faglighed og kunnen.(som fx ingeniør, tekniker, sygeplejerske, diætist, journalist, grafiker, it-udvikler, biolog, administration, sælger mv.)
  • Et markant personligt drive og engagement indenfor sit fag.
  • En vilje og lyst til at gøre en forskel indenfor sit fagområde.
  • Et mod til at gå foran og træffe faglige beslutninger.
  • Manglende kendskab til projektlederens traditionelle værktøjskasse og projektproces.
  • Manglende motivation til at udføre opgaver som netop budgetopfølgning, business cases mv.
  • Ansættelse i en virksomhed/organisation, hvor ledelsen ikke arbejder struktureret med strategisk prioritering af projekter og projektportefølje.

/Læs mere om hvordan man bliver projektleder via sin faglighed her

Smart med den nye projektorganisation?

Enhver traditionel projektledertilgang, -kursus og -uddannelse skiller faglighed og projektledelse ad. Med god grund! For det er langt lettere at fordybe sig i fagligheden, når man ikke skal tænke på overblik, fremdrift, ledelse og styring. Og tilsvarende gælder det også omvendt.

/ Læs om hvorfor Energinet synes, at det er smart med faglig projektledelse…

Men hverdagen og virkeligheden for en meget stor procentdel af de projektledere, der agerer i virksomheder og organisationer, er altså ofte en helt anden! Virklighedens projektorganisation ser bare anderledes ud!

Projektlederne er for en meget stor dels vedkommende fagligt involverede i projekterne, hvad enten projektmodel eller -teori vil det!

Det faktum bør tænkes ind, når virksomheder og organisationer vil udvikle deres projektkultur.

Nogle af de sejeste projektledere jeg har mødt, er faglige projektledere!

Det kræver disciplin og en dyb indsigt i egen og andres kunnen og motivation, hvis du skal drive gode projekter som faglig projektleder.

Når projektorganisationen er bygget op omkring en faglig projektleder, så kræver det, at du kan navigere mellem overblik og detalje, mellem fremdrift og fordybelse, mellem interessenter og selvstændighed, i krydspres og beslutningstagen. Det kræver ledelsesevner udover det sædvanlige.

Derfor skal alle fagligt stærke medarbejdere ikke være projektledere. Men modsat behøver alle projektledere ikke nødvendigvis at slippe deres faglighed.

Projektlederrefleksion og -afklaring

For alle projektledere – uanset om de går hele vejen eller holder fast i deres faglighed – så er der til gengæld behov for refleksion og afklaring om den rolle, man træder ind i. På godt og ondt.

Gennem afklaring undgår du at havne med opgaver, du måske ikke brænder for såsom budgetopfølgningen og ledelsesansvaret for projekterne helt tilfældigt!

 

Faglig Projektleder

 

Den faglige projektleder i projektets projektorganisation løser opgaver, der knytter sig til selve projektledelsen, men bidrager også med en varierende andel af den fagkompetence og specialistviden, der er behov for i projektet.

/Hvordan er dit fokus i projektarbejdet – er du faglig? Test det her og få svar med det samme!

 

Måske vil du læse flere blogindlæg?

case

En god projektopstart i Halsnæs Forsyning

De seneste to dage har jeg med stor fornøjelse tilbragt sammen med repræsentanter fra Halsnæs Forsyning og Orbicon i Jørlunde til projektopstart af forsyningens nok største anlægsprojekt. Billede; Det er klogt at fokusere på en god projektopstart. I Halsnæs Forsyning…

Indlæg

Selvlært eller uddannet projektleder?

Hvordan påvirker det organisationers projektkultur at selvlærte, faglige projektledere er en del af projektarbejdet  på lige fod med uddannede projektledere, der har valgt projektledelse som karrierevej?  Selvlært eller uddannet? Selvlærte projektledere agerer i…

Afsæt for samarbejde

Ethvert samarbejde baserer sig på tillid

Den opnår vi gennem dialog. Kontakt os, og vi tager os god tid forud for et evt. samarbejde til at forstå dine udfordringer og den effekt, du ønsker at opnå.

CF footer top

Nyt om projekter - direkte til dig?

Så modtager du Adaptare.dks nyhedsbrev om den sunde projektkultur