Favoritværktøj EKSTRA – 5×5 modellen

Man skal huske – og overskue – mange ting, når man er projektleder for et projekt.

5×5 modellen giver dig et bedre projektoverblik og struktur på dit projekt. Her er altså et lille snedigt værktøj, der kan hjælpe os godt på vej til projektsucces.

Du får her mine tanker om Mikkelsen & Riis’ 5×5 model. 

Mine 5 favoritter

Jeg har lovet dig mine 5 yndlingsværktøjer som fundament for projektsucces. Værktøjer og tips som du kan bruge uanset projekttype, branche og projektmodel. Du har faktisk allerede fået 5…

Så i dag får du en bonus – nemlig 5×5, der giver dig et bedre projektoverblik og struktur på dit projekt – god fornøjelse 🙂

Håber du vil lade mig vide, om værktøjet også giver værdi for dig! 

Hvorfor 5×5 modellen? 

5×5 modellen er en favorit, fordi den helt enkelt og elegant hjælper mig til at bevare overblikket, huske det, jeg skal, og dermed danne rammen om alle de andre værktøjer, vi projektledere skal jonglere rundt med.

Og vigtigst:

“Jeg er vild med at 5×5 modellen er fuldstændig ligeglad med, om din projektmodel er agil eller traditionel – den giver værdi uanset! Skønt!”

Jeg plejer at kalde 5×5 modellen for min dosmerseddel – den gule lap, der indeholder alle projektets væsentligste informationer og sammenhænge. Når jeg beskæftiger mig med de 5 elementer løbende, er risikoen, for at jeg taber noget på gulvet reduceret markant!

Derfor skal du have lidt om 5×5 modellen fra mig – du kan betragte modellen som selve “værktøjskassen”, hvori de 5 favoritter kan ligge

Find i øvrigt mine 5 favoritter her: Favorit 1 / Favorit 2 / Favorit 3 / Favorit 4 / Favorit 5

Hvornår skal man bruge 5×5 modellen? 

Hele tiden! Svaret er ganske kort 🙂 Allerede første gang jeg hører om- eller bliver præsenteret for projektet, begynder min hjerne at cirkle om de 5 elementer i 5×5 1) Interessenter 2) Projektopgaven 3) Ressourcer 4) Projektledelsen og 5) Projektets omgivelser.

Det er klart, at tidligt i processen arbejder jeg meget overordnet med de 5 elementer – men jeg springer ingen af dem over! Jo længere jeg er i processen med projektet, jo mere detaljeret beskriver jeg områderne.

Det elegante er, at arbejdet i en del af modellen giver input til en anden – og sammenhængene i projektet begynder at træde frem, så overblikket bliver tydeligt og projektet meget lettere at navigere i.

Indhold

Indholdet i 5×5 modellen er bundet op omkring ovenstående 5 overskrifter – med 5 støtteord tilknytte hver overskrift.

Interessenter:

  1. Anvendelse og ejerskab
  2. Vilje og drivkraft
  3. Ressourceydelse
  4. Formel godkendelse
  5. Almen accept

Projektledelsen:

  1. Lede og styre projektet
  2. Fremgangsmåde og plan
  3. Organisation og samvirke
  4. Opmærksomhedsområder – risici
  5. Læring

Projektopgaven:

  1. Behov og nyttemål
  2. Omfang og indhold – idégrundlag
  3. Projektets mål og produkter
  4. Forandring
  5. Tidsramme

Projektets omgivelser:

  1. Marked
  2. Teknologi – eksisterende
  3. Omgivende systemer
  4. Fysisk miljø
  5. Regelsæt, normer – lovgivning

Ressourcer:

  1. Kompetencer
  2. Personer
  3. Faciliteter
  4. Materialer
  5. Penge

Hvem

Det er projektlederen, der har ansvaret for at komme rundt i alle krogene af 5×5 modellen og sikre projektoverblik og struktur. Så projektet til hver en tid er på rette kurs. Men det er klart, at en del af de overvejelser, der ligger i 5×5 modellen, de gøres bedst i samarbejde med projektets interessenter, projektgruppe og til tider styregruppe.

Så slå ørerne ud, lyt til dine interessenter, forhold dig konstruktivt og arbejd aktivt med modellen. Så er du rigtig godt på vej med med dit projekt 🙂

God fornøjelse!

Måske vil du læse flere blogindlæg?

Indlæg

Den faglige projektleder

Faglige projektledere findes alle steder i alle virksomheder. En stor del af alle projektledere havner netop i rollen pga deres høje faglighed – og de bruger den aktivt i deres projektledelse.Sådan genkender du den faglige projektleder Det, der kendetegner den…

Case

Frederiksberg Forsyning vil projektarbejdet!

“Vi mærker en klar forskel i vores projektlederes tilgang til projekterne efter forløbene i vinter og i foråret” Der er intet mere opløftende, end når det, man går rundt og pusler med, giver mening og effekt! Derfor blev jeg særligt glad, da jeg i sidste uge hørte de…

Afsæt for samarbejde

Ethvert samarbejde baserer sig på tillid

Den opnår vi gennem dialog. Kontakt os, og vi tager os god tid forud for et evt. samarbejde til at forstå dine udfordringer og den effekt, du ønsker at opnå.

CF footer top

Nyt om projekter - direkte til dig?

Så modtager du Adaptare.dks nyhedsbrev om den sunde projektkultur