De komplekse projekter bliver flere og flere

Ved du om dit projekt er simpelt eller komplekst?

Der er stor forskel på, hvordan du som projektleder griber dit projekt an – alt efter hvor komplekst det er.

Komplekse projekter er kommet for at blive

Som projektleder har du sikkert allerede oplevet, at projekters sværhedsgrad kan variere. Og måske har du lagt øre til oplæg og foredrag – eller læst blogindlæg – om projekters stigende kompleksitet?

Jeg var på besøg hos en produktionsvirksomhed i sidste uge og han fortalte om denne historie om de komplekse projekter og om udviklingen, der flytter sig i et vildt tempo:

For 10 år siden handlede vores projekter om ren produktudvikling – noget fysisk vi kunne have i hånden eller slå os på. Det kunne fx være en barnevogn eller en hjertestarter.

 

Så ændrede projekterne karakter, nu ville kunden ikke kun have en hjertestarter.

 

De ville også have de tilhørende elementer, der skulle få hjælperne til de nødstedte til at finde frem til hjertestarteren. Altså elementer, der påvirker den hjælpernes adfærd hen mod hjertestarteren. Det komplicerer naturligvis projektet for en projektleder, der er vant til at lave ‘rene’ produkter.

 

Og nu flytter efterspørgslen sig igen. Produkterne skal nu registreres online, brugen af dem skal trackes og internet of things er standard i vores produktudvikling. Det er helt nye tider for vores projektledere – og der er meget, der skal håndteres. De komplekse projekter har ramt os for alvor.

Hold dit simple projekt simpelt

Det er et faktum, at projekter bliver mere komplekse – det ser vi hele tiden eksempler på. Men vi har også en tendens til at gøre projekter mere bøvlede end de er!

Så tjek lige en ekstra gang, om du er ved at komplicerede noget, der kan holdes simpelt…

Jeg ser hyppigt komplicerede projekter, som egentlig burde være løst som en lille opgave. Og dermed ikke engang et projekt – og som kunne være eksekveret på få timer.

Kommer her med et eksempel:

Jeg har netop samarbejdet med en virksomhed om en kortlægning af alle deres projekter. Det blev til en hel del.

Ét af projekterne var ‘Projekt: Ny mailsignatur’. Her studsede jeg lidt. En mailsignatur. Er det ikke teksten i bunden af en mail?

Da jeg påpegede, at vi nok skulle listen i gennem for at fjerne opgaver, der ikke er projekter. Blev der lidt stille.

Der var allokeret 200 timer til den nye mailsignatur, fordi der var behov for konsensus i hele virksomhedens alle afdelinger i forhold til den valgte signatur.

For som ledelsen sagde:

Ellers bruger de bare en anden signatur, som de selv laver…

Så den lille opgave var nu et stort projekt.

I en verden hvor ressourcer er uendelige, kan konsensus om en mailsignatur selvfølgelig godt give mening.

Men jeg vil nu vove den påstand, at netop her, kunne maks 10 timers arbejde, en klar udmelding fra ledelsen – og fat i ørerne på dem, der vælger en anden signatur – nok også gøre det.

Så hold det simple simpelt og kend kompleksistetsgraden, når det er andet end det.

Kompleksitet og projektproces

Når du kender dit projekts kompleksitet, kan du bruge erkendelse til at vurdere, hvordan projektet bedste gribes an.

Dave Snowden, professor i Cognitive Science og stifter af Cognitive Edge, har lavet Cynefin [kuh-NEV-in] Frameworket, som er siger noget om, hvordan opgaver af forskellige kompleksitetsgrad, bør gribes an.

Når du har gennemført kompleksistetsanalysen, kan du derfor med fordel holde resultatet op i mod Cynefin modellen – se figur nedenfor.

Faldgruberne for projekter er, at vi – som overfor beskrevet – komplicerer udnødigt eller ligeså slemt, at vi vores egen individuelle forventning til projektet er, at det simpelt eller kompliceret, når det i virkeligheden er komplekst.

Den vildfarelse kan netop ske, fordi vi ‘gør som vi plejer’ og dermed misser de nye bredder projektarbejdet kan være ramt af, siden vi arbejdede med noget lignende sidst.

TEST om dine projekter er komplekse

IPMA – International Project Management Association – har udviklet et evalueringsværktøj som bruges i forbindelse med deres certificering af projektledere verden over. Et væsentlig element i den selvevaluering er stillingtagen til projekters kompleksitet gennem en række udsagen som projektledere skal vurdere sine projekter op imod.

Det værktøj stiller Adaptare nu til rådighed for dig online. Du skal 10 vurderinger i gennem og får så svar på mail.

Dit svar indeholder IPMAs kompleksitetstal for dit projekt og hertil også Adaptares beskrivelse af kompleksitetsgraden samt tre tips til hvordan du bedst griber dit projekt an.

Måske vil du læse flere blogindlæg?

Værktøj

Projektledelse er en tilfældig profession

Hvordan bliver du projektleder? Spørger du måske? Svaret er overraskende! Projektledelse er en tilfældig profession. Vi havner simpelthen i rollen helt tilfældigt og typisk gennem vores faglighed.Projektleder helt tilfældigt i 1971 og i 2015 Siden 1971 (jf. Gordon…

Værktøj

Favoritværktøj EKSTRA – 5×5

Man skal huske – og overskue – mange ting, når man er projektleder for et projekt. 5×5 giver dig et bedre projektoverblik og struktur på dit projekt. Her er altså et lille snedigt værktøj, der kan hjælpe os godt på vej til projektsucces. Du får her min tanker om…

Lad os starte uforpligtende

Afsæt for samarbejde

Ethvert samarbejde baserer sig på tillid

Den opnår vi gennem dialog. Kontakt os, og vi tager os god tid forud for et evt. samarbejde til at forstå dine udfordringer og den effekt, du ønsker at opnå.

Skriv på:

Ring på:

Nyt om projekter - direkte til dig?

Så modtager du Adaptare.dks nyhedsbrev om den sunde projektkultur