Porteføljeledelse løfter virksomheden – og giver gladere projektledere!

Porteføljeledelse og heraf gennemførelse af de rigtige projekter, skaber ikke kun værdi for virksomheden, det giver også bedre, mere dedikerede og motiverede projektledere!

De rigtige projekter – udført rigtigt

Hvis man har fungeret som projektleder i en organisation eller virksomhed, der ikke giver sig tid porteføljeledelse, så har man sikkert også oplevet frustrationerne hobe sig op… Det er daglige frustrende og forstyrrende for projektarbejdet, når hensigten med projekterne – og vigtigheden af dem – er uklar. Når prioriteringen mellem dem udebliver og ressourceallokeringen skævt fordelt eller maks presset. 

God porteføljestyring handler nemlig netop om at sikre, at det er de rigtige projekter, virksomheden samlet set sætter i gang og gennemfører ift. de ønskede strategiske mål.

Når det overordnede pulsespil er lagt kan projektlederne gennemføre de prioriterede projekter på bedste vis.

For at (portefølje)lederne løbende har de fornødne informationer til deres porteføljetrimning og prioritering, har de brug for væsentlige input fra projektlederne. God porteføljestyring lader sig ganske enkelt kun gøre i et tæt sammenspil mellem (portefølje)ledere og projektlederne.

/Læs mere om Adaptare.dks projektkulturmodel – og ansvaret for områderne i den – her

Den gensidige interesse i hinandens arbejde, for de planlagte og igangværende projekter og for den strategi, de skal bidrage til at realisere, er med til at løfte hele projektarbejdet til nye, vilde højder.

 

Kan projektledere ikke være ligeglade med porteføljeledelse?

Kan projektledere ikke bare være ligeglade med porteføljen og prioriteringen? Kan vi projektledere ikke bare være tilfredse, når vi engang i mellem kan cleare vores arbejde med chefen i kaffepausen? Eller endnu bedre arbejde i fred og ro i projektgruppen og skabe de resultater, vi mener, er de bedste?

Det klare, korte svar er nej!

De fleste projektledere og projektdeltagere, jeg kender, brænder for deres opgave og for den forandring, det system, den proces eller det produkt, de skal generere med deres projekt.

Den allerstørste frygt for mange projektleder er at se deres arbejde og de resultater, de har skabt, havne på hylden. Eller ende i en mappe på for længst glemt computerdrev.

Og det er der netop fare for, hvis ledelsens overblik, opbakning og forståelse, for det der projektlederne skaber, mangler!

 

Hvem er porteføljeledelsen?

Christina, hvorfor skriver du portefølje i parantes, når du skriver om (portefølje)ledere?

Det gør jeg, fordi jeg mener, at en af de største fejl, der bliver begået i dag (udover det direkte fravære af porteføljeledelse og porteføljestyring) er når ansvaret for samme, placeres i et kontor eller som en satellit funktion til den øvrige ledelse og organisation. Ledelsen – og med topledelsen som overordnet ansvarlig – må nødvendigvis være ansvarlig for den samlede projektportefølje.

Ledelsen kan naturligvis have behov for et projektkontor /porteføljekontor til at bistå dem med informationer og opstille overblik mv for dem. Men den endelige beslutning og ansvaret for projekter må nødvendigvis tilfalde ledelsen.

 

En sund projektkultur

Med en sund projektkultur, hvor ledelsen har forståelse for at evaluere og prioritere i porteføljearbejdet, risikerer man naturligvis som projektleder, at det projekt, man arbejder med, bliver sat i bero eller lukket ned.

Til gengæld er glæden mange gange større, når organisationen vender blikket mod ens projekt. Når der er generel forståelse, opbakning, interesse og respekt for det arbejde, man udfører. Og når resultaterne rent faktisk skaber den værdi, man havde sat sig for.

Porteføljestyringen er sikringen af, at der ikke længere er projekter og projektgrupper, der lever (måske frustrerede) i det skjulte uden opmærksomhed.  Det commitment, der opstår fra ledelsen ift de projekter, virksomheden vælger at gennemføre  kommer alle til gode – også projektlederen!

Måske vil du læse flere blogindlæg?

Indlæg

Fokus på 6 områder – for en sund projektkultur

En simpel tegning har vist sig at være mit stærkeste værktøj, når jeg drøfter projektarbejdet med virksomheder og organisationer – og når jeg designer processer for løft af samme. Det startede med at være skitser og kruseduller på tavler og papir – nu er det…

Indlæg

Strategi og projekter – går hånd i hånd

Adaptare.dk optræder lige nu i Dansk Projektledelses tidsskrift “Projektledelse” med artiklen “Strategi og projekter – aldrig uden hinanden”. Tidsskriftet henvender sig til alle, der har en interesse i projektledelse. Læring og aflæring – et tema Tidskriftets tema var…

Afsæt for samarbejde

Ethvert samarbejde baserer sig på tillid

Den opnår vi gennem dialog. Kontakt os, og vi tager os god tid forud for et evt. samarbejde til at forstå dine udfordringer og den effekt, du ønsker at opnå.

CF footer top

Nyt om projekter - direkte til dig?

Så modtager du Adaptare.dks nyhedsbrev om den sunde projektkultur